ca. 4 min. læsetid
I går hørte jeg det første afsnit af podcasten ”Børn i den digitale verden” af Leonie Lutz – og jeg må sige, at jeg sjældent har været så optaget af en samtale om medieopdragelse. Især fordi min søn endnu ikke har sin egen telefon, men hele tiden fortæller om sine venner, som tilsyneladende ”må alt”, er brugen af digitale medier et dagligt emne for os.
To stærke stemmer for mere mediekompetence
Leonie Lutz medbringer som journalist og forfatter masser af erfaring og engagement. Hendes gæst i dette afsnit, Anika Osthoff, er lærer på en digital modelskole i Nordrhein-Westfalen. Hun kender udfordringerne og mulighederne ved digitale medier fra hverdagen på skolen og bidrager med et meget praksisnært blik.
Hvordan oplever vi voksne vores børns digitale verden?
Allerede i starten stiller Leonie og Anika det spændende spørgsmål: Hvordan oplever vi voksne egentlig vores børns digitalitet? Jeg fanger mig ofte i at svinge mellem fascination og usikkerhed, når min datter tegner på tabletten, eller min søn fortæller om sine venners nyeste spil. For børnene er det hele selvfølgeligt – for os forældre er det ofte en balancegang mellem tillid og kontrol.
”Når børn har smartphones, læser de ikke længere bøger.”
Denne myte støder jeg hele tiden på – og ærligt talt har jeg selv været bekymret for, at telefonen en dag vil fortrænge bogen. Ifølge PISA-undersøgelsen læser børn og unge faktisk mindre og ikke længere så godt som før. Digitale medier bliver ofte nævnt som årsag, fordi de tilbyder hurtige belønninger.
Men Anika Osthoff modsiger dette med nuancer: Ifølge KIM- og JIM-undersøgelserne er den klassiske bog stadig en fast del af fritiden for omkring 35 % af de unge – og det har den været i årevis. Derudover er digitale læsemedier som e-bøger kommet til.
Det, jeg syntes var særligt interessant: På sociale medier findes der rigtige læsefællesskaber som BookTok og BookTube, der endda fremmer læsning. Mange unge opdager nye bøger der eller skriver og læser fanfiction. Det er læsning, bare på en anden måde.
Jeg spurgte min søn, hvordan det så ud hos hans venner. Han sagde, at nogle faktisk stadig gerne læser bøger – andre er helt begejstrede for digitale historier eller tegneserier, som de læser på tabletten. Jeg blev klar over: Læsning har i dag mange ansigter.
Er digital læsning dårligere end læsning på papir?
Det bliver også berørt i podcasten. Læseforsker Andreas Gold forklarer, at der er forskelle ved faglitteratur, men at der ikke kan konstateres nogen forskel mellem digital og analog læsning af skønlitteratur. Det overraskede mig – og ærligt talt beroligede det mig også lidt. Det vigtigste er, at børnene læser overhovedet, uanset formatet.
Hvad gør sociale medier ved vores børn?
Studierne om sociale medier er meget forskellige, og der mangler langtidsstudier. Det er dog klart, at sociale medier kan tilbyde muligheder, eksempelvis for udveksling og tilhørighed – især for unge, der bevæger sig i nicher eller subkulturer. Samtidig er der risici som ekstremisme, populisme, mobning, afhængighed, cybergrooming eller købsincitamenter.
Da jeg lyttede, blev jeg bevidst om, hvor vigtigt det er, at jeg holder dialogen i gang med mine børn. Min søn fortæller mig ofte, hvad hans venner oplever på TikTok eller Snapchat. Selvom han selv endnu ikke har en telefon, er han allerede længe blevet en del af denne digitale verden gennem sine venner. Jeg forsøger at forblive åben, lytte og ikke dømme med det samme.
Form det fælles feed
Et særligt værdifuldt råd fra Anika Osthoff: Når tiden er inde, bør man sammen med børnene kigge på feedet på sociale medier, forklare algoritmer og tale om, hvordan apps som Snapchat fungerer, og hvorfor de kan være så fængslende. Et forbud giver ikke meget – vejledning og tillid er nøglen. Hvert barn er anderledes, og målet bør være digital selvstændighed.
Teknologi som støtte – tillid er stadig det vigtigste
Selvfølgelig kan smartphones indstilles, så bestemte indhold er blokeret. Det gør det vejledte brug lettere, men erstatter ikke den åbne samtale. I sidste ende er det den gensidige tillid, der tæller.
Konklusion
Podcastafsnittet har vist mig: Mange digitale myter er for simpelt tænkt. Det kan betale sig at se nærmere efter, lytte og sammen med vores børn gå nye veje. Jeg har besluttet mig for at være endnu mere åben over for min børns digitale verden – og følge dem med nysgerrighed, tillid og en god samtale.
Min klare anbefaling til jer: Lyt til dette afsnit – for mig var det utroligt værdifuldt.
Tre praktiske råd fra podcasten:
-
Opdag sammen: Se sammen på feeds på sociale medier, forklar algoritmer og tal om, hvordan apps som Snapchat fungerer.
-
Følg det enkelte barn: Hvert barn er anderledes – målet bør være digital selvstændighed.
-
Teknologi som støtte: Børnesikringer er hjælpsomme, men erstatter ikke den åbne samtale og gensidige tillid.
